Drømmebrevkassen november -99

Jans drøm efter læsning i Det nye Testamente. Respons på svaret.

22. november 1999. Fra Bjarne har vi modtaget en e-mail med et brev: Hej Peter Jeg har læst de fleste af Carlos Castanedas bøger, bl.a." Kunsten at Drømme" - om den mexicanske shaman (troldmand) Don Juan, hvor forfatteren Castaneda oplæres i den indianske tradition og mystik, bl.a. hvordan man kan styre sine drømme ved hver aften lige inden man falder i søvn at koncentrere sig om f.eks. sine hænder. Ved længere tids træning vil man så se sine hænder i en drøm. Herved kan man blive bevist om at man drømmer. Bøgerne (der er mange) er efter min mening fantastisk spændende og troværdige. Har du selv læst bøgerne og kan man blive bevidst om at man drømmer ? Hej Bjarne Christensen SVAR: Tak for brev. Ja, jeg har læst Castanedas' bøger (de flerste af dem) for snart mange år siden. Og jeg fandt dem også meget fascinerende, omend også meget trættende med alt det gådefulde, hemmelighedsfulde, uforståelige... Det er en spændende dokumentation af bevidsthedens vide muligheder. Og sikkert en ganske kompetent og troværdig skildring af, hvordan man kan skelne mellem forskellige former for bevidsthed, nagual og alt det dér.... - et område, som vi i vor kultur vel vil kalde magi. - Bl.a. teknikkerne med at forestille sig hænderne i drømme. Det er et område, jeg selv personligt ikke ønsker at bevæge mig ind i, jeg er mere interesseret i de terapeutiske, mentalhygiejniske og de spirituelle aspekter af drømmene, ikke så meget det astrale. Men spændende er det. Noget andet er, at det ofte sker spontant for mange drømmere, at de har det, man kalder lucide drømme. Det er betegnelsen for drømme, der har det specielle ved sig, at man er bevidst om at man drømmer, mens man drømmer. Disse drømme er ofte meget stærke, informationsrige - tit kalde man dem "høje drømme". De har et som regel et element af højere bevidsthed i sig. Venlig hilsen Peter Værum.

Vi har fået et brev fra Jan:

II Jeg lå en aften og godnatlæste i Det ny Testamente. Jeg er hverken troende eller medlem af Folkekirken, men læser i Biblen for de etiske pointers skyld. Den aften havde jeg pløjet rundt i evangelierne. Drømmen den følgende nat startede med, at jeg mærkede en kraft fare rundt i min krop (jeg prøver ikke med mit sprogbrug at indikere, at det nødvendigvis var helligånden). Jeg satte mig op i sengen og så en skikkelse svæve foran mig. Herefter fortæller min nabo mig, at hun hørte mig brøle (Aaaaargh). Jeg vågnede med et sæt og tændte lyset... SVAR: Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvilken kraft, der var, der for rundt i din krop. Jeg har selv prøvet den slags drømme. Og de er jo meget kraftige. Du siger sympatisk nok, at du ikke vil tolke fænomenet som Helligånden. Jeg selv personligt kunne heller ikke finde på, at tolke nogle af mine religiøse oplevelser eller kraftige oplevelser i drømme som Helligåndens værk. Så vi to ligger vist på linje i holdningen til det. Det morsomme er blot, at du med din beskedne udtryksmåde alligevel rejser spørgsmålet: Kunne det være Helligånden? Og jeg får lyst til at sige (jeg er jo præst), at det måske er en god idé, at du vedkender dig, at oplevelsen for dig altså var hellig. For dig var det et møde med det hellige. - Eller hva' ? Det er jo et stort og spændende spørgsmål, man kan stille i éns liv: Hvad holder du helligt ???? P.S.: Jeg definerer Helligånden som: Guds ånd - og den virker skjult i verden. Venlig hilsen Peter V.

Mange tak for det fyldestgørende svar, der imidlertid stiller yderligere spørgsmål. Derfor tillader jeg mig at forstyrre dig igen. Var min drøm et møde med det hellige? Jeg hælder på et filosofisk plan til en epistemologisk relativisme, der efter min opfattelse - i modsætning til den ontologiske relativisme - tillader en absolut størrelse i skikkelse af Gud. Det betyder ikke, at jeg vil tages til indtægt for en new age-holistisk tankegang, der bifalder alle individualistiske udlægninger af det guddommelige som gyldige bidrag til en billedmosaik af Gud. Du skriver spørgende: "For dig var det et møde med det hellige". Det kan ikke kun for mig være et faktum, at det hellige var til stede. Jeg nægter denne subjektivisme. Det hellige var til stede! Ontologien står ikke for fald. Hvis naboen i det øjeblik var trådt ind i soveværelset, ville hun også have fået en guddommelig oplevelse. Det epistemologisk relative ligger i, at hun og jeg nok ville have genfortalt episoden forskelligt. Men heri består blot begrænsningen for os mennesker. Det er derfor ikke væsentligt for mig at opnå en 100% (bemærk den matematiske term) klarlægning af drømmens væsen. Og dette forhold gælder i et bredere religiøst perspektiv. Jeg skal forstå min begrænsning overfor det hellige og ikke være så faustisk hovmodig i min erkendelsestrang. Hvad nytter det at puste sit eget ego op i et sådant format? Jeg eksisterer og Gud eksisterer - men ikke nødvendigvis som to bonkammerater. Jeg kan altså ikke lide tendensen i tiden, at religion skal handle om mig, mig og atter mig. Vi skal finde hen til en konsensus om Guds væsen. Ikke nødvendigvis fordi vi så vil finde den fuldbårne sandhed, men så er der i det mindste basis for at dele Gud med hinanden. Hvorfor den drejning, at det handler om at finde ud af, hvad Gud betyder for mig og mit liv og personlighed og individualitet o.s.v. o.s.v. Når religionen får en sådan betydning for mennesker, så sætter de deres lys under en skæppe. Hvad er der blevet af næstekærligheden? Mine ateistiske samtaler med Gud er dybt problematiske. Jeg fatter ham simpelthen ikke. Og så spørger du også om, hvad jeg holder helligt? Jeg har en ond karakter (du ville nok kalde det arvesynden?). Denne iboende smerte lindres kun ved, at jeg til tider er så heldig ved egen kraft at kunne give noget til folk. Deres glade og taknemmelige ansigter virker som medicin på min forrevne sjæl og samvittighed. Med Venlig Hilsen Jan II. SVAR: Nu bliver det kompliceret. - Når jeg mener, at det er vigtigt ikke at være hovmodig, er det på det religiøse område, personligt. Det virker, som om du forstår det som var det på det erkendelsesmæssige område. Og dér er du jo ikke spor på herrens mark. Jeg mener kort sagt, at det er vigtigt, at man ikke tager Helligånden til indtægt for sine religiøse oplevelser. Og derfor har jeg, som jeg skrev i mit første svar, stor sympati for den holdning, jeg syntes, du gav udtryk for. Men her i dit 2. brev får jeg så noget nyt at vide. Nemlig, at du ikke er spor i tvivl om, at din oplevelse besad en objektiv karakter. Det var et møde med det hellige. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til. Det har jeg ingen erfaringer med. For mig er "mødet med det hellige" et højst subjektivt, personligt anliggende. Eventuelle "objektive" fænomener interesserer mig faktisk ikke, jeg skal i hvert fald ikke gøre mig klog på dem. - Men O.K. Nu forstår jeg så bare ikke, at du kalder dig selv ateist. Det lyder som om, at Gud spiller en stor og selvfølgelig rolle i dit liv. Eller i hvert fald i dine tanker ?? Kom bare igen, hvis du har lyst. Venlig hilsen Peter V.

Andre drømme fra november. Drømme fra juni. Drømme fra maj. Drømme fra juli - "kattedrøm". Drømme fra februar. Jette's drøm, marts. Fra april: D's drøm. Flere breve fra april: Ann's drøm. Juli: Kattedrøm (J.S.s). September: Et kristent, ungt menneskes drøm... Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden. tilbage tilbage til hovedsiden.