DRØMMEBREVKASSEN - EVENTYR - FOREDRAG - KRISTENDOMMEN - PILGRIMSVANDRINGER - MEDITATIV SANG/TONEBÅREN BØN I BORUM - TEOLOGISK TANKEVIRKSOMHED - FORTÆLLER-SIDEN - PSYKOLOGILÆRERSERVICE - KONFLIKTLØSNING - OPTRÆDEN MED VISESANG - CITATSAMLINGEN - Hvordan fejre H. C. ANDERSEN i 2005 ?

DRØMMEBREVKASSEN

Efterår 2oo4

Dåb i Køge Bugt

****

Hej Peter
Jeg drømte for nogle nætter siden, at jeg sammen med en veninde (vi kalder M), skulle døbes i Køgebugt.
Det var en der hedder Per der skulle døbe os. Men så gik vi længere og længere ud i havet, og jeg var lavere/mindre end Per og M. Så mens Per døbte M steg vandet op over mit hovede.
Da det blev min tur til at blive døbt, havde jeg været nede under vandet længe, men havde allligevel kunnet trække vejret. Men så kom Per og jeg længere og længere ned under vandet. Så var vandet pludselig blevet til luft og Per's kone Susanne var der også.
Jeg skulle sidde på en træstub og Susanne holdt mit hovede så jeg ikke kunne se hvad Per gjorde ved mit knæ.
På et tidspunkt var der også en masse andre mennesker, jeg tror nok at det var familie, men de forsvandt igen.
Det Per gjorde ved mit knæ var at sætte nåle ind under huden. Det kildede lidt, men jeg kunne ikke forstå, at det ikke gjorde ondt. Så måtte jeg godt se på det, og nålene var nærmest sat lige som tråde i et stykke vævet stof. Mens Per tog én nål ud af gangen, blev der stillet et spørgsmål jeg skulle svare på, Jeg tror nok at Susanne skrev ned hvad jeg svarede.
Jeg kan ikke huske spørgsmålene, og heller ikke hvor mange jeg svarede rigtigt på.
Der hvor vi var, var der nærmest en hævet bakke på sandbunden, der var vandplanter uden om og man kunne se ud i havet, selvom vi var i luft...
Da Per havde taget alle nålene ud én af gangen, og ikke havde flere spørgsmål, skulle jeg lægge mit ben over til Susanne. (Det var mit højre ben.) Så skulle Susanne sætte yderligere tre nåle i mit ben. De blev plaseret lige omkring den højre knæskal. De gik dybere ind i huden, og det gjorde ikke ondt. Hun fortalte mig at jeg skulle huske at sætte dem i igen ca. hver måned. Jeg kan huske at nålene var i vejen da jeg skulle gå og at jeg fjernede to af dem.
Jeg kan ikke helt komme i tanke om hvordan vi kom op af det der hav... men vi kom nok op.

Jeg synes det er en mærkelig drøm. Det er ikke så ofte at jeg kan huske min drøm, men den her er en af dem jeg godt kan huske.

Venligst
Grethe, 14 år.

SVAR:

Detteher er ikke en drøm, der er nem for mig at tolke. Her i drømmebrevkassen knytter vi især an til de kendte symboler, som erfaringsmæssigt er fælles for de fleste mennesker - og din drøm har en meget personlig karakter, bl.a. med hensyn til dit knæ.
Kan det passe, at du har problemer med træthed eller ømhed eller evt. en skade i dit knæ? - Det er den mest oplagte tolkning på hele den historie med en mand, der stikker nåle i osv.
Når jeg alligevel gerne vil kommentere drømmen her i Drømmebrevkassen, hvor meget jo er det rene gætteri fordi vi ikke kan sidde ansigt til ansigt og snakke frem og tilbage om mulige tolkninger - ...så er det fordi det virker som om det er en vigtig drøm.

Jeg mener - - det er en betydningsfuld handling at blive døbt. Det er en hellig handling, et ritual ved overgangen til et nyt liv. Ved begyndelsen til et nyt liv. Der kan også ligge et element af renselse i det. Symbolikken i dåben er jo, at det gamle menneske ("Den gamle Adam") med al sin synd druknes, og et nyt menneske bliver til. - Måske måske måske måske kan du genkende den proces fra dit eget liv. Din unge alder taget i betragtning kunne jeg godt forestille mig det.
Frem af dåbs-havet vil der snart fremstå en ny "Grethe" - og din egen beslutning spiller en rolle for den proces.
Der er i en sådan situation mange spørgsmål, som du skal finde svaret på. Det kan vi se af den scene i drømmen, hvor Susanne skriver ned, hvad du svarer. Der ligger en opgave her: At få svaret på nogle af de mange spørgsmål, som livet stiller.
Ved din side har du en god veninde. I drømmetydning taler vi jo meget om skyggen. I dette tilfælde er det nok en positiv skygge: En side af dig selv, som er vigtig at være opmærksom på, når du går gennem ændringsprocessen. Du kan prøve at gøre dig klart, hvilke egenskaber/talenter din veninde "M" står for. Det er egenskaber, du også kan finde i dig selv.
Er Per pg Susanne kendte personer fra dit liv? - Hvis det er, skal du på samme måder prøve at finde frem til, hvilke egenskaber de står for. For det vil være egenskaber, som du kan få glæde af i tiden fremover.

At dykke ned under vandet er tit et symbol på at prøve at blive opmærksom på noget i underbevidstheden. At se ting eller finde ting i havet er symbol på, at der er noget, der rumsterer i underbevidstheden, som det vil være aktuelt at prøve at hente op til overfladen, dvs. at blive opmærksom på med sin daglige bevidsthed.
Hvad det er, der rumsterer i dit tilfælde, ved jeg ikke....

Alt i alt er det som nævnt en drøm, der ikke er let at tolke på symbolplanet. Som så ofte gælder reglen, at du selv er den bedste drømmetyder.

Venlig hilsen

Peter Værum.

***

****

*

***



*


Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme - ridser i facaden.


Mere om drømme.


Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen


 

*

Oversigt over
alle drømmene

*

Tilbage til drømmebrevkassens hovedside.

tilbage til hovedsiden.