Peter Værums hjemmesider
DRØMMEBREVKASSEN


Drømmebrevkassen

August 2ooo

    Kære Peter!
    ... Jeg er sådan en spirituel fyr på 22 år med tlf. nummer til himlen.
    Jeg har haft mange mærkelige usædvanlige oplevelser i mit liv blandet andet drømme om døden. Jeg vil nævne nogle eksempler for dig.
    Jeg drømte om min Farfar's død to dage før det skete. Han døde i 1988 i en alder af 81 år. Det var skræmmende at vide det på forhånd, da min Far kom grædende ud fra lægekontoret på sygehuset og fortalte mig at Farfar var død(det var jo præcist det jeg havde drømt om).
    For nogle måneder siden drømte jeg om at en af mine gode venner skulle dø efter en tur i en swimmingpool på en slot. Det viste sig kort tid efter at det var rigtig. Han var til bryllup på stort sted og ville om morgenen svømme i swimmingpoolen sammen med hans lillebror, kusine og fætter. Han fik et ildebefindende og døde før ankomsten til hospitalet. Det skete den i juni.
    Min Morfar døde i juli efter en længere tids sygdom i en alder af 86 år. I april måned fik jeg at vide han var meget syg, og jeg bad dengang til Gud om, at han i det mindste kunne få lov til at leve foråret og sommeren ud, og han døde da sommeren sluttede. Jeg følte at mine bønner blev hørt. Jeg drømte ikke om noget i den forbindelse, men kort tid efter hans død drømte jeg om at min Mormor vil dø engang inden nytåret 2001 af sorg(det håber jeg altså ikke vil ske, for jeg elsker hende alt for meget). De har jo været gift i 55 år og var meget tæt tilknyttede til hinanden, så man kan jo godt forestille, at hun hurtigt dør efter Morfar. Jeg kan jo ikke gøre andet end at lade tiden vise om dette vil ske.
    Nå men, for et par uger siden drømte jeg om at en af mine nære veninder ville dø i den nærmeste fremtid (jeg vidste ikke ikke, hvem af dem, men jeg vidste det var en pige). Det fortalte jeg så til nogle andre venner inden da, og de troede ikke på mig, men jeg var så sikker på at det var rigtig. Så en uge efter drømmen fik jeg at vide at én af mine gode veninder, havde kræft i udbrud og kunne ikke reddes (kræften havde udviklet sig inden for en måneds interval). Hun sov ind i torsdags og jeg skal til hendes begravelse i næste uge.
    Jeg magter altså ikke dette her mere. Jeg er led og ked af at skulle miste så mange på stribe, for der er faktisk flere mennesker jeg har mistet i år 2000 end dem jeg allerede har nævnt for dig, men det må jeg jo(desværre) se som en naturlig del af livet.
    Til spørgsmålene.
    Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg næsten hele tiden på forhånd skal vide (ikke nødvendigvis igennem drømmene, for sommetider går det bare op for mig, at der snart én, der vil dø, eller at der vil ske noget) at nogen skal dø eller at noget vil ske i en anden sammenhæng. Ved du mon hvorfor? Jeg føler, som om der er nogen (en eller anden, måske en skytsengel, hvem ved) der hele tiden skal advare mig, hvad der vil ske i fremtiden. Det er jo ikke KUN døden jeg drømmer om.
    Det andet spørgsmål er, lad mig lige forklare baggrunden til det først.
    Jeg sad en dag for ikke så længe siden og snakkede med en veninde om årene 1999/2000 dvs. om begivenhederne der er sket i løbet af årene. Vi er begge enige om, at der er noget rivende galt. Der er sket alt for mange dårlige ting omkring os. Alt for mange er afgået ved døden. Vi er begge to personligt kommet ud for mange dårlige eller uforklarlige situationer i netop disse år. Flere familie medlemmer/venner/bekendte er kommet ud for flere mere eller mindre alvorlige ulykker. Min veninde (hende jeg snakkede med den anden dag) blev blandt andre ting voldtaget i Spanien sidste sommer. Ja, det er noget trist noget det hele, men tror du ikke, at der er noget særligt ved disse år vi er igennem nu? Jeg tror på, at der er noget, der hedder dommedage. Det betyder nødvendigvis ikke verdens undergang, som mange tror, men markerede dage, hvor der sker noget, som rammer os hårdt. Altså dage, hvor der sker forandringer i os alle.
    Undskyld min måske lidt komplicerede måde at forklare tingene på, men der er bare så mange tanker og følelser, jeg længe har haft lyst til at komme ud med. Det er jo ikke hver dag jeg kan komme af med netop disse ting, jeg lige har bekrevet for dig.
    Folk vil jo tro jeg er tosset. Det føler jeg også, jeg er ved at blive.
    Jeg håber du på en eller anden måde kan være mig behjælpelig med at give mig et svar.
    På forhånd tak!


SVAR:

Der er nogle ganske få promille af drømmene, der er dét, vi kalder "profetiske drømme". Det er de drømme, der på et senere tidspunkt "går i opfyldelse". Det er et meget mærkeligt fænomen. Og jeg har ingen tilfredsstillende forklaring på det. Der findes mig bekendt ikke nogen forklaring, som en bred del af offentligheden vil kunne antage. Desværre.
Men fænomenet er efterhånden så ofte forekommende og beskrevet så mange steder, at det må siges at være veldokumenteret.
Det er helt karakteristisk, at drømmene især optræder omkring dødsfald. Jeg ved ikke hvorfor; men det har man hørt mange gange. Død og fødsel.
Så du skal ikke tro, det er dig, der er ved at være tosset. - I gamle dage ville man vel sige, at du havde synske evner. Er der den slags i din familie ?

"Forklaringen" med, at det måske er en skytsengel er efter min mening hverken værre eller bedre end alle mulige andre forklaringer. En del mennesker vil nok mene, at det ikke forklarer noget som helst. Men hvis det er den forklaring, der tilfredsstiller dig bedst - så hold dig til den. Jeg forstår godt, hvad du mener.

Det ville være meget dejligt, om andre ville kommentere det her.
Er der andre med lignende erfaringer - og er der nogen, der har en rimelig (og ikke nedladende) forklaring - så send en mail til drømmebrevkassen !

Angående dit 2. spørgsmål ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal svare.
Der er mange ting at sige til det.
Jeg har lyst til at sige:
JA. Der er "dommedage". JA. Det er en speciel tid, vi lever i. JA. Det virker, som om alting spidser til. Konflikter tilspidser sig. Skæbnen indridser sine ar i sjælene med en uhørt voldsomhed. Og dem, der er åbne for den slags ting, skal sørge for at holde sig ekstremt vågne (vågenhed i eksistentiel forstand). OG: Sådan har det altid været. Sådan var det også i de første apostles dage, som vi kan læse om i Det nye Testamente - og ned gennem historien har det altid været oplevet sådan. De sidste tider er nær. Og det har de altid været.
Og hvad stiller vi op med det ?
1)
De mennesker, der som dig har åbne antenner og "telefonnummer til Himlen", skal sørge for at holde jordforbindelsen. Arbejde med grounding og med kroppen og sørge for at passe et arbejde.
2)
Derudover er det velsagtens vigtigt at gøre, som Jesus rådede sine disciple til, da det hele tilspidsede sig:
Han sagde, aftnen inden han selv døde:
"Et nyt bud giver jeg jer: At I elsker hverandre. Derpå skal man kende, at I er mine disciple: At I har indbyrdes kærlighed!"

Held og lykke med det - og lad mig gerne høre fra dig igen.
Peter Værum.

    21/8-2ooo


Send mig en mail.


Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme
- ridser i facaden.


mere om drømme.
Freuds personlighedsmodel, uniformeret personale, løver m.v.
Pingviner !
3o årigs rejse ud af kroppen ....
Fotografere en tornado....
Flystyrt. Børn bliver væk
Når man ikke kan huske sine drømme.
Om padder, slanger - og en kindtand. + opfølgende drøm.
En fyr, der er jaloux.
Overfaldet af hvepse...
Holger skyder løver november -99
Bjarne og Don Juan.
Helligånden ?? november -99
Rejser, vand, Tobias's drøm m.m.
Et møde i badeværelset..
Hus i to etager. Badeværelse + en heks !
I et fremmed land. Russerne er efter mig.
Bilen skal ordnes. Mand m. kniv. Om ANIMUS.
Anne's forslag. A propos Karen Blixen.
D.s drøm om det indre barn.
Ondskabsfuld eks-kæreste.
Mand m. motorcykel og så kører vi bare derud a'.
Tolder. Lang spids m.v. - Henrik N. tolker 5 drømme.
Drøm I om hudorme.
En pige med en indremissionsk baggrund. Drøm om den korsfæstede.
Kattedrøm (J.S.s).
Et kristent menneskes drøm.
Et spørgsmål om drømmes betydning for kristne mennesker.

En drømmetyder, et teater, en mor, en støvsugerslange...
Uforklarlig rejse i vågen tilstand. Litteratur om "astralrejser".
2o spørgsmål om drømme fra 3 piger, der skriver projektopgave....
8 spørgsmål fra Maria og Hanne Louise.
Nyt syn på barndomhjemmet, hunden må ikke løbe ud.
tilbage til hovedsiden.