|
Hej jeg er en pige på 18 år. Jeg drømte denne her drøm i går og jeg ikke ku` få den ud af hovdet, jeg føler den
virklig den vil fortælle mig noget, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad, så jeg håber du kan hjælpe.
Min kæreste, to af mine veninder og mig, er i en slags park. Min kæreste ligge helt nøgen med en prostitueret, de er
ved at finde en stilling. Jeg står og kigger på dem, mine to veninder står der også, jeg har ikke lyst til at se på dem.
Pludselig står jeg et stykke væk, men jeg kan stadig se dem. Nu er de godt igang, men det er i en upersonlig stilling
og jeg ved min kæreste ved, syntes det. Jeg tænker på om han valgte den stilling for min skyld og på om han mon
tænker på mig. jeg føler min sur, såret og til grin, mine veninder står stadig der ovre og de finder det ret sjov. Jeg kan
ikke finde ud af om jeg kan tillade mig at være sur. Han havde jo sagt,at han ville prøve og være sammen med en
prostitueret og jeg kan ikke huske hvad jeg svarede. Så er jeg pludselig sur og jeg tage nogen af hans smøger,
nærmest i protest, deres jakker hænger ved siden af mig, jeg vil også tage nogen af hendes smøger, men så syntes
jeg det er synd for hende, så jeg gør det ikke. Jeg løber forbi dem og væk.
Så er jeg på jeg op af en grøn bakke, jeg er sur og ligeglad med om jeg kan tillade mig det, men jeg tænker stadig på
det. Jeg beslutter at jeg ikke vil være sammen med min kæreste mere, men jeg har det bestemt ikke godt med det.
Så sker der noget meget forvirrende jeg ikke rigtig kan huske, men jeg prøver i hvertfald at ringe til en, enten er det
en veninde eller min kæreste, men personen tager ikke tlf. også får jeg et billede i mit hovde af, at personen er
sammen med en hel masse mennesker der er klædt ud i det samme underlige tøj. Så er jeg lige pludselig til en
fest eller en opvisning, vi er en hel masse der skal opvise en dans, jeg danser med i den tro at jeg kender dansen,
det ikke den dans alligevel, men det er for sent, jeg bliver nød til at danse med så godt jeg kan, jeg kigger efter de
andre. På et tidspunkt i dansen skal en anden pige og jeg løftes, jeg kan se at hun ikke vejer noget og jeg bliver
bange for at jeg er alt for tung, men jeg vejer heller ikke noget, det er en af mine gamle veninder der lufter mig og hun
siger jeg klare mig okay. Bagefter står jeg og griner lidt med nogen af mine andre veninder, over jeg trode det var en
anden dans, men jeg syntes egenlig ikke det er særlig sjov.
Jeg sidder på et bord i et baglokele der hører til der hvor vi dansede, min kæreste sidder på en stol ved siden af. Jeg
tager smøgerne op af min lomme og skal til at tage en smøg op af parken, da jeg opdager der er så nogen ulækre
nogen, der er hende der prostitueredes, som jeg åbenbart har taget alligevel, min kæreste kigger på mig og griner
sådan lidt skadefro, men jeg lader som ingenting og finder en normal.
På et tidspunkt siger min kæreste rigtig glad til mig, at hende den prostituerede var hel vild med hans penis, jeg siger
at det kan han da ikke vide og tænker at det jo godt kunne være hun bare lod som om. Jeg får en væmmelig
fornemmelse af hun var blevet vild med ham og han var blevet betaget af hende og nydt da de var sammen og så
vågner jeg.
Håber ikke jeg har skrevet alt for meget og du måske kan fortælle mig lidt om hvad denne her underlige drøm kan
betyde.
venlig hilsen Skopionen
SVAR:
Kære Skopionen.
Ja - det er vel en drøm, der kommenterer dit seksualliv med din kæreste !
Hvis jeg forstår det rigtigt, så har du et aktivt sexliv med din kæreste - og har ikke noget imod at
jeg kommenterer det. Hvis jeg tager fejl, må du sør'me undskylde. Så handler det om et
andet område af dit liv, hvor du skal passe på, at du ikke prostituererer dig.
Først husker vi på drømmetydningens regel nr. 1: Alle symboler, alle personer, der optræder
din drøm er sider af dig selv.
Og så ser vi på de piger, der optræder i din drøm:
Der er to piger (veninderne), der synes at det er ganske morsomt at eksperimentere lidt med nye
stillinger og andre (sex-)aktiviteter, der går lidt uden for rammerne af, hvad du er vant til.
Og så er der en pige (dig, dit jeg), der synes at den slags er lidt for upersonligt.
Og så er der en pige, der prostituerer sig. At prostituere sig - det betyder at gøre noget seksuelt, man
ikke bryder sig om, for at opnå "profit" - penge eller andre former for "gevinst", det kan f.eks. være at
blive accepteret, at leve op til kærestens forventninger (måske er man bange for at blive kasseret, hvis
man ikke går ind på "spøgen") - eller andet.
Senere - i et andet afsnit - er der en pige, der ryger smøger. Og senere viser det sig, at smøger er ulækre
og har med den prostituerede at gøre. - Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med rygning. Jeg er
tilbøjelig til at betragte det som en form for selvdestruktion; man ved, det er skadeligt - man hiver gift
ned i sine lunger, man sårer sig selv; men der er også nydelse, social accept og en masse vane i det. Og
afhængighed. Men pigen, der ryger smøger (dig) er jeg tilbøjelig til at betragte som en pige, der
sårer sig selv. (Hov - lige en strøtanke.... drejer dét her sig om at dyrke oral-sex ??? ...)
Ud over pigen, der griber ud efter en giftig smøg, når hun er sur eller trængt, er der også en pige, der
er med i en dans, som hun ikke rigtig føler sig hjemme i. Der danses lystigt (det er i denne sammenhæng
vel også et symbol på sex - eller lyst til sex ..?) rundt omkring dig - - (vi husker, at alle de andre
dansende også er et symbol på, hvad der foregår i kroppen på dig, hele dig, der er også megen lyst
og fest-energi i dig) - men der er en tendens til, at mønstrene kører med denne pige, måske går det for
stærkt, eller hun er for urutineret i trinene. Og hun mister totalt sin jordforbindelse af det. Hun
bliver løftet i vejret af en anden pige, der synes det
er helt i orden at komme op i de tyndere luftlag og blive "luftet". (Og hvad sex angår, er det vel et
område af livet, hvor det ligger i sagens natur, at vi mister jordforbindelsen. Og kommer "op og gynge".
Det er der vel ikke noget galt i, når bare vi kender vore egne grænser og ikke lader nogen gå
over dem.)
Drømmen anviser dig - synes jeg, man kan sige - at gå op på en grøn bakke og se på hele din
adfærd "sådan lidt fra oven", som man siger. Det er vel det, du gør, når du beskæftiger dig
med drømmen. Ligesom det at prøve at telefonere til én af de andre i drømmen - vel sagtens er
drømmens anvisning om, at du skal prøve at få bedre kontakt med disse ubevidste sider af dig
selv.
Hvad er det så for sider, du skal prøve at få kontakt med ?
Ja, altså. Det er den del af dig, der har lyst til at udvide grænserne for din seksuelle aktivitet med din
kæreste (de to veninder, der synes, det er sjovt).
Og så er det dit bevidste jeg, dig selv i drømmen, der synes, at det her er lidt for upersonligt.
Og så er det den del af dig, der er tilbøjelig til at prostituere sig; du må være meget bevidst om
dine egne grænser - hvis du eksperimenterer, må du ikke lade andre køre med dig eller falde ind i
nogle gamle mønstre i "dansen" (kønsrollemønstre ?). Du er kort sagt
ambivalent. Altså i strid med dig selv. Og det er vel ikke så
mærkeligt - hvis altså jeg har ret i, at drømmen simpelthen kommenterer dit 18-årige sex-liv med din
kæreste. På det område - som på alle andre af livets væsentlige områder -
handler det vel mest om at turde være ærlig omkring sine behov (din kæreste er måske god til det,
han er nøgen i drømmen, dvs. ikke dækket ind af roller, masker, facade ...) - at turde stå ved,
hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til - kende sine grænser og retten til at kræve dem
respekteret - og insistere på at være personligt til stede i det hele. Så det ikke bliver
upersonligt.
Jeg håber ikke, jeg har ramt helt ved siden af.
Fra gammel tid har jeg nogle principper om, at sex ikke skal være tabu.
Men jeg løber jo en vis risiko for at vade rundt i nogle ømtålelige emner som en elefant
i en glasbutik.
Venlig hilsen
Peter Værum.
|
|