Peter Værums hjemmesider
DRØMMEBREVKASSEN


Drømmebrevkassen

November 2ooo


    Hej, jeg er en 25årig kvinde.

    Jeg drømmer de samme drømme igen og igen.
    Der er nok 3-4 forskellige emner i drømmene, men de bliver blandet på forskellige måder hver nat.

    Jeg har i mange år haft "tanddrømme" der handler om at mine tænder knuses til småstykker, der glider ned i min hals, så jeg må hoste. Andre gange falder tænderne bare ud hele. Den drøm er ikke så hyppig som den har været.....

    Nu er jeg begyndt at drømme at jeg skal rejse "hjem" (er opvokset i et andet land end DK), men at jeg ikke når mit fly fordi jeg har så travlt med at få pakket alle mine ejendele, som der iøvrigt bliver flere og flere af, jo mere jeg pakker.
    I forbindelse med pakningen, finder jeg tøj i mit klædeskab, som jeg faktisk ejede da jeg var yngre, men har glemt eksistensen af...

    Et andet af emnerne er, at jeg skal gå i skole igen og tage min studentereksamen én gang til, selvom jeg har taget den og er voksen. Jeg drømmer jeg går til undervisningen, men ikke består fordi jeg har haft for meget fravær.

    Jeg tror drømmene handler om selvværd og identitet, hvad mener du?

    mvh.
    drømmeren.


SVAR:

Hej. Tanddrømme handler erfaringsmæssigt tit om identitet.
Men også om at kunne bide fra sig - eller om ikke at blive tandløs.
Når du direkte drømmer, at du knuser dine tænder, er det første spørgsmål straks, om du faktisk skærer tænder om natten. - Ellers kunne man måske filosofere over ordet sammenbidt. Er du en meget sammenbidt personlighed? - Kæbespændinger opstår vel mest, når man gang på gang må tage sig voldsomt sammen, p.gr.a. de overdrevne krav andre stiller til én - eller man stiller til sig selv.

Hoste: Det gælder vel om at få spyttet ud. Få sagt tingene - eller få sagt fra, så problemerne ikke bliver stikkende i halsen på én.

At rejse hjem: At blive sig selv.

At pakke sine ejendele: At føre gamle mønstre og fordomme og selvbilleder og traumer fra gamle dage med sig i sit nuværende liv - hvor der måske ikke er brug for så mange lig i skabene.

At komme for sent: Du selv (dit ego) og din sjæl bevæger sig i to forskellige tempi. Måske er der en ubevidst udvikling i fuld gang - mens dit bevidste ego gerne ville holde en lidt mere langsommeligt tempo.

Det passer meget godt med temaet om klæder, der hører fortiden til: Drømme om tøj peger på dét, som C.G.Jung kalder PERSONA-laget. Facaden. Det ydre selvbillede. Masken. Alle de roller, vi spiller.

EKSAMENSDRØMME er et helt kapitel for sig. Læs, hvad jeg har skrevet i kapitel 15 i min bog "Ved Himmerigets port" om H.C. Andersens eksamensdrømme. Det handler ganske rigtigt sandsynligvis om (svigtende) selvtillid, fordi man stiller overdrevne krav til sig selv. Man dumper så-at-sige til sin egen eksamen.

Venligst

Peter Værum.


tilbage til hovedsiden.




Send mig en mail:




Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme
- ridser i facaden.


mere om drømme.




DRØMMEBREVKASSEN.




























Freuds personlighedsmodel, uniformeret personale, løver m.v.
Stamkunde på barndommens grill. UFO'er.
18 år. Om ikke at prostituere sig.
Klaustrofobi i Tyrkiet.
3 børn på børnecykler.
Forelsket. Bløder fra underlivet.
Forelsket i 2 fyre.. Lidt eller meget.
At gå ned i kælderen. Flere rum i huset.
Udstilling. 2 el. 3 rum. SKYGGEN!
Kvinde, der rejser ud af kroppen.
Fotografere en tornado....
Flystyrt. Børn bliver væk
Når man ikke kan huske sine drømme.
Om padder, slanger - og en kindtand. + opfølgende drøm.
En fyr, der er jaloux.
Overfaldet af hvepse...
Holger skyder løver november -99
Bjarne og Don Juan.
Helligånden ?? november -99
Rejser, vand, Tobias's drøm m.m.
Et møde i badeværelset..
Hus i to etager. Badeværelse + en heks !
I et fremmed land. Russerne er efter mig.
Bilen skal ordnes. Mand m. kniv. Om ANIMUS.
Anne's forslag. A propos Karen Blixen.
D.s drøm om det indre barn.
Ondskabsfuld eks-kæreste.
Mand m. motorcykel og så kører vi bare derud a'.
Tolder. Lang spids m.v. - Henrik N. tolker 5 drømme.
Drøm I om hudorme.
En pige med en indremissionsk baggrund. Drøm om den korsfæstede.
Kattedrøm (J.S.s).
Et kristent menneskes drøm.
Et spørgsmål om drømmes betydning for kristne mennesker.

En drømmetyder, et teater, en mor, en støvsugerslange...
Uforklarlig rejse i vågen tilstand. Litteratur om "astralrejser".
8 spørgsmål fra Maria og Hanne Louise.
Nyt syn på barndomhjemmet, hunden må ikke løbe ud.

2o spørgsmål fra 3 piger, der skriver projektopgave....

tilbage til hovedsiden.