DRØMMEBREVKASSEN august 2ooo
Vrede ....
Fra en 27 årig kvinde, der for ikke så længe siden fik konstateret kræft, har vi modtaget et brev:-
Hej Peter!
Jeg ved ikke om du kan hjælpe mig med nogle drømme jeg har haft på det sidste.
Jeg har aldrig drømt noget der lignede før.
I april fik jeg konstateret kræft. Den er bortopereret,men jeg er nu under efterbehandling.
Den første drøm af slagsen fik jeg for nogle måneder siden:
Jeg var til en "kjole og hvidt-fest" i en lejlighed, da en slags japansk kommando trup bryder ind og
skyder vildt omkring sig med maskingeværer. Vaser skydes i stykker, glas sprænger, alt foregår lidt i
slow motion som på film. Jeg kaster mig ned på gulvet ved siden af døren ud til trappeopgangen,
jeg er egentlig ikke bange, men usikker på hvad der vil ske. En af japanerne kommer hen til mig, peger
på mig med geværet og nikker hen mod døren. Alle andre bliver dræbt, omen jeg glider på maven ned
af trappen og ud i det fri som består af nogle sandklitter med vildroser. Jeg søger hen imod et sortmalet
træsommerhus, hvori jeg ved min kæreste venter mig, og sammen sidder vi og lurer ud af vinduet om
de kommer ud af den høje bygning hvor skyderiet foregik.
For halvanden uge siden fik jeg af vide at min kræft havde spredt sig og at man ikke længere talte om helbredende men om livsforlængende behandling. Jeg har været ret vred og vil ikke acceptere dette.
Jeg er 27, studerende, samboende på sjette år med en dejlig fyr, og har mange dyr og rare og kærlige
mennesker omkring mig, som også støtter mig gennem min sygdom.
Kan du hjælpe mig?
Men venlig hilsen, V.
SVAR I:
Hvis vi nu i første omgang ser bort fra, at du har fået konstateret kræft - og tolker drømmen alene
ud fra de voldsomme symboler, der er i den - så handler det for mig at se meget om vrede.
Lad os stadig se bort fra den livstruende sygdom - har du tidligere haft megen vrede i dig ??
Uforløst vrede ??
Mod hvem ?
Både den japanske (min associasion: Noget fremmed, noget, du ikke kender i dit bevidste "jeg")
kommandogruppe og bomben, der springer (i den næste drøm, se nedenfor), er oplagte symboler på aggression, der hærger
(og min association til kjole-og-hvidt-fest er noget meget fint, noget med at holde den
blankpolerede facade, måske. - Er du - eller har du været - tilbøjelig til at idyllisere dig selv og dine
omgivelser ?). Og hvor meget disse ubevidste agressioner hærger i dig, ses af det meget knuste porcelæn.
I hvert fald anviser drømmen dig en måde at komme videre: Søg væk fra de områder (solar plexus)
hvor der er konflikt, stillingtagen, vrede og frygt - og over i et andet område af tilværelsen (træhuset),
hvor der er natur, lyst, nydelse, omsorg - og fred (hara).
Godt, du har en kæreste i virkeligheden, en fyr der bakker dig
op alt det, han kan.
Er der en sammenhæng mellem vreden og kræft ? (- Hvor i kroppen er det, du har fået konstateret
kræft ?)
Nogle vil mene det. Jeg er meget, meget bange for at påstå, at der er en sammenhæng
- men man kommer jo ikke uden om, at der findes mange psykosomatiske sygdomme. I hvert fald
anviser drømmen dig at kigge på den vrede, der hærger i dit indre og (slutningen af drømmen) passe
på, at den ikke bryder ud og breder sig til andre områder af dit liv.
-
Et par dage efter havde jeg to drømme samme nat.
I den første sprang der en bombe i en rygsæk. Det var et tegn eller en advarsel om at en anden meget mere alvorlig bombe ville eksplodere, men de ansvarlige ville ikke oplyse hvor. Derefter fik jeg et stort Europakort hvor jeg skulle lægge mig ned og undgå at røre de steder hvor det var sandsynligt at bomben kunne springe. Jeg skulle altså ligge og slange mig fra Portugal og op mod Belgien, og undgå de store byer, osv.
Lige efter drømte jeg igen at jeg var i et rum hvor der var noget skyderi mellem en mørkhåret klan og
en lyshåret person. Alle de mørkhårede lå meget hurtigt og var døde på rad og række og jeg lå op ad
den mand som var tættest på døren ind til rummet ved siden af. I døråbningen stod den lyshårede
mand og checkede om alle var døde, og jeg vidste at jeg skulle ligge helt stille og holde vejret, så han
troede jeg var død også. Da han vendte sig om og gik, kunne jeg snige mig væk og var reddet.
Jeg føler mig ikke urolig eller bange når jeg vågner, men mere tillidsfuld på en måde.
Jeg har aldrig haft drømme med den slags vold før.
Hvad har jeg gang i?
Bomber der springer: Mere vrede! Det er forståeligt nok, alle, der får konstateret en livstruende sygdom
oplever det og fortæller om det. Denne umådelige vrede mod Gud "tilværelsen", "skæbnen"). Og mod
andre mennesker.
Man er nødt til at acceptere, at den vrede er der.
Kender du Marianne Davidsen-Nielsens bog: "Blandt LØVER". Den er guld værd - alene titlen siger,
hvordan det er at leve med sin angst og sin vrede og den usikre fremtid. Som i et løvebur !
Men i den situation er der en masse ting, der skal gøres og kan gøres - sådan at "løverne" ikke springer
på én bagfra. Heldigvis har du et godt netværk - jeg ville ikke et øjeblik købe lægernes "dom" over
dig. Hvem kan vide, om de tiltag, som lægerne og ikke mindst dig selv foretager, er livsforlængende
eller helbredende. Der er masser af eksempler på, at lægerne får sig nogle gevaldige overraskelser.
Og der er i begge drømme nogle underlige billeder, hvor du ligger på maven (hvad siger det dig???) og
manøvrerer dig væk fra den værste fare. En bestemt måde at forholde sig på, kan åbenbart være gavnlig
for dig.... - jeg har svært ved at forstå det nøjagtigt. Undgå storbyerne... - hvad foregår der i storbyerne,
som ikke foregår i resten af Europa (din krop, din personlighed) ?
Men samtidigt er det nok vigtigt, at du indser, at du skal dø på ét eller andet tidspunkt. Det skal vi alle.
Forskellen på dig og os andre er, at det er lettere for os andre at lukke øjnene for det og fortrænge
det. Dødens nærhed kræver, at man lever vågent, med stor opmærksomhed. Får talt ud med
de nærmeste. Får sagt tak - og ikke mindst (vreden!) får sagt fra, får talt ud om de konflikter, der
har været og den bitterhed, det har affødt. Læs "BLANDT LØVER".
Og: God vind.
PETER VÆRUM.
