| * | *)
Hvorfor det ???
Fordi sort-hvid tænkning
har en dræbende virkning på ånd. Religiøsitet er alt muligt andet end
at sondre, at gøre forskel, de rigitge, de forkerte, de fromme de
vantro, tolderne, synderne - i lyset af evangeliet er der ingen forskel
på jøde og græker, træl og fri.
Når vi er inde i nærheden af
kernen i
evangeliet, er der en alttilgivende kærlighed, og der bliver sagt:
dømmer ikke !
Her opstår en følelse af ærefrygt, som
individet oplever det i nærheden af det hellige.
Rettroenhed,
derimod, beskæftiger sig med at sondre, at dømme, mellem korrekt og
forkert.
Når ego'et har afsagt sine domme, der bekræfter
ego'et i, at jeg er god, og på de godes parti og på de rigtiges parti,
indfinder der sig - ikke følelsen af ærefrygt og hellighed - men
følelsen af selvtilfredshed og ro. En behagelig frihed for anfægtelser,
som den har, der mangler tvivlens nådegave.
Rettroenhed
fører til selvretfærdighed.
I troens verden opbygges vi af den atmosfære,
hvor der ikke er dom. Kærlighed skelner ikke, kan
ikke skelne.
(Det kan man ikke styre et samfund efter. De
fleste steder må der være en anden orden i sagerne.
Men
religionens område er netop et alternativt fristed.) |
