Ja - der er meget at tage stilling til. Og jeg har før oplevet, at mennesker kan have den slags voldsomme drømme, ledsaget af angst og legemlige angstsymptomer. Og mange steder i drømmelitteraturen (bl.a. hos Jung ...) er der beskrevet, hvordan én stor, afgørende drøm kan ændre hele en persons holdning og livsindstilling.
Og din sidste drøm bevæger sig unægteligt i nogle dramatiske, kollektive dimensioner. Igen bliver vi mindet om, hvor skrøbeligt det menneskelige sind er - det bevidste jeg er blot den yderste ende en en meget større, dynamisk helhed, der har rødder dybt ned i det kollektive dyb af fællesmenneskelige billeder og erfaringer. Egentlig er det ikke mærkeligt, at der opstår angst - og dermed som så ofte også legemlige angstsymptomer - når der rokkes ved skillevæggene mellem den kendte jeg-strukturerede bevidsthed og det kollektivt ubevidste.

Men lad os se på de indledende drømmetemaer:
Jeg er enig i, at drømmene 1. - 4. afspejler manglende "tilstrækkelighed":
1. Du er ude og svømme. Havet er det ubevidste i al sin vælde - sådan som du senere bliver konfronteret med det. Der er bølgegang, og jeg'et kan ikke navigere. Det faste land er det stabile jeg, fast funderet i den givne virkelighed, som vi lever i til daglig. - Efter sådan en drøm er det nok vigtigt, at man "reber sejlene" og prøver at skabe en så stabil dagligdag som muligt, arbejder med jordforbindelsen osv., mens de voldsomme indre omvæltninger finder sted.
2.
De mennesker, der forfølger dig er sider af dig selv, som du kender for dårligt. Se drømmen om forfølgelse her i drømmebrevkassen. Sådanne afspejler en indre konflikt, skyldfølelse eller - som du selv skriver - utilstrækkelighedsfølelse.
3.
Drømme om at køre en bil, som er svær at styre, er også meget udbredte. Sådanne drømme afspejler vel en udvikling (at køre - eller rejse - fra en position til en anden svarer til ændringer i personligheden fra et udgangspunkt til en ændret tilstand) - og under den udvikling kan det være svært for jeg'et at bevare overblikket eller styre - kontrollere - processen.
4.
Og i dit forsøg på at forstå, hvad det er, der sker med dig, bliver du nok nødt til at kigge på din barndom: Vejen fører forbi dit barndomshjem. Kan du huske situationer dér, hvor du på afgørende måde var ved at miste balancen, fordi du ikke fik den støtte, du havde brug for ??

Angst og angstanfald kan man jo skrive meget om. Det er ganske forfærdeligt at opleve, dybest set uforklarligt, hvorfor nogle mennesker kommer ud i disse helvedes-tilstande og andre ikke. Du beskriver det meget livagtigt. Og for os, som kun kender ganske lidt til sådanne anfald, er det rystende.
Du har åbenbart en fornuftig læge, som giver sig tid til at snakke med dig om det. Og ikke falder for fristelsen til straks at definere tilstanden som psykotisk og udskrive bedøvende medicin. ...

For - ja - du er ikke psykotisk. Den voldsomme drøm sætter billeder på hvad det er, der foregår i din psyke: En voldsom ændringsproces, af sådanne dimensioner, at det er rimeligt at skildre den som en døds-genfødselsproces. Det sker jo for mange mennesker, og det er beskrevet i alle kulturer til alle tider. At jeg'et må dø (i symbolsk forstand) for at noget nyt kan vokse frem.
At blive lagt i sin egen grav er et gammelt kollektivt og rituelt symbol på denne ændringsproces. (Og når jeg betoner det kollektive så meget er det på grund af oplevelsen med massegraven og soldaterne fra 1. verdenskrig ... - det kunne der siges meget om, drømmen vedrører ikke kun dit personlige ubevidste; men det vil jeg lade ligge her). De gamle alkymikere - der jo dybest set arbejdede med bevidsthedsudvikling, at finde "de vises sten" eller "ungdommens kilde" var jo at søge oplysning, eller at realisere SELVET ... - de gamle alkymikere (guldmagere) har i deres tekster tit brugt symbolerne med et legemes opløsning, hudens opløsning i den alkymiske kolbe for at beskrive den indre forvandling, der kan finde sted i den ubevidste psyke.
Din sjæl genfødes - uden at dit jeg har valgt det eller gjort noget for at det skulle ske. Lad os bruge det udtryk. Det pejler sig ind på den bemærkelsesværdige ændring, som drømmen afføder i dit humør. Livet er nu et andet. Du er som genfødt - som vi siger.

Jeg påstår ikke, at jeg kan forklare det, eller forstå det - men jeg kender flere eksempler på, at sådanne sjælelige processer kan forekomme.
Og det rejser spørgsmålet - hvad gør man så ?
Hvad gør man for ikke igen at ryge ind i disse angsttilstande ?
Hvad gør man for at finde et personligt tilfredsstillende udtryk for det nye, store, der er sket i éns liv ?
Jeg vil ikke komme med forslag - men jeg vil gerne spørge dig selv. Skriv lidt om det.

Og jeg vil gerne spørge, om ikke der er andre, der har kommentarer til dine oplevelser. Gerne ud fra egne erfaringer.

Venlig hilsen
Peter Værum.

Dagen efter får jeg et opfølgende brev fra Mads: Hej Peter Jeg er meget overrasket over dit svar, det lyder lidt abstrakt. Bunder det i et ønske fra mit indre om at dø? Jeg forstår det ikke rigtigt, men kunne det tænkes det er mit ubevidste, der ønsker at dø? Eller er det allerede dødt og genopstået? (Jeg kom til at tænke på det faktisk kunne være et religiøst budskab. Kan det specifkt symbolisere Jesus: "Død, genopstandelse og frelse") Det er meget overvældende - at læse og erkende, at man selv har gennemlevet noget så fjernt fra det "normale". Havde faktisk så småt begyndt at "gemme oplevelsen af vejen". Men faldt så tilfældigt over din hjemmeside. Dette er af så afgørende betydning for mit livssyn, kender du noget relevant litteratur eller lign. der kunne være nyttig? Med hensyn til dit spørgsmål om en bestemt hændelse på det sted, hvor jeg mistede balancen, mener jeg ikke at kunne huske noget negativt overhovedet! Faktisk er det et af de steder jeg allermest forbinder med barndommes glæder. Med hensyn til hvad jeg rent praktisk gør for at undgå flere episoder, har jeg faktisk kun et middel. Jeg har en liste over de ting jeg er ked af eller utilfreds med. Hver uge holder jeg så et statusmøde med mig selv, og prøver så at lindre problemerne inden næste møde. Det kan jeg faktisk anbefale andre. Ellers prøver jeg bare at skåne mig selv mest mulig, undgå stress, leve sundt etc. (Hvis jeg bliver for stærkt følelsemæssigt påvirket oplever jeg mine drømme igen i de følgende dage. Hvilket selvfølgelig også er tilfældet lige i disse dage, men det er også det værd.) Jeg bliver nu nød til at revudere mine opfattelse af hele forløbet, det kommer nok til at tage noget tid. Men heldigvis kan jeg allerede forkaste tidligere idéer om lidelser i sindet. Og det er jeg lykkelig over. Venlig hilsen Mads SVAR II: Mine svar her i brevkassen er abstrakte - og det kan vist ikke være anderledes. dels er jeg akademiker og orker ikke her i brevkassen at bruge tid og mange linjer på at forklare alt lige-fra-Adam-og-Eva, dels er det nødvendigt at svare på et abstrakt plan, når drømmetolkningen foregår uden mulighed for supplerende spørgsmål, personlig samtale og aflæsning af kropssproget, sådan som man kan i "rigtig" drømmeterapi. Og prøv og hør: - dine drømme og dine angstanfald er ikke helt lette at forstå; og vil vi tage dem alvorligt, må der lidt af et studium til. De har altså rødder ned i det kollektive, symbolerne er altså i familie med de gamle alkymisters symboler for en gennemgribende ændringsproces - så jeg er nødt til at være lidt "højttravende". Nå, men til sagen: Dét med barndommen var altså en "smutter". Det skal åbenbart tolkes anderledes, siden du kun har positive associationer til dét sted. - Er der noget med, at tingene, efter at du var i den fase i din barndom, begyndte at gå skævt, så du blev slået ud af balance ?? Vigitgt er det, at du ikke misforstår mig med henblik på tolkningen af død-genfødselssymbolerne. NEJ - det skal ikke forstås som et hemmeligt ønske om at dø. NEJ - det skal ikke sættes i forbindelse med den kristne tradition om Kristus' død og opstandelse fra graven (ikke i første omgang, i hvert fald..). Drømme om at dø og overvære sin egen begravelse optræder i mange danskeres drømme - og erfaringsmæssigt afspejler de en proces, hvor det gamle jeg er "udlevet", ubrugeligt, en tom skal. Noget nyt er ved at blive til i personligheden, de gamle roller og rutiner er ved at dø væk - og det er meget positivt. Selv om det somme tider også er smertelfuldt og besværligt. Og derfor kan vække angst. Hvis jeg skal anbefale dig bøger død- og genfødsel, eller om Jesus' død og opstandelse, må du skrive lidt mere om dit livssyn; for jeg forstår ikke helt, hvor du vil hen. Og jeg synes, det er vældig rart at høre, at du har nogle gode rutiner i din hverdag til at holde jordforbindelsen. Jeg vil også godt være med til anbefale dine "statusmøder" til andre. Det lyder som en god måde at tage sig selv alvorligt på. Ofre lidt tid og opmærksomhed på at skrive ned, hvad der egentlig foregår og holde sig selv fast på nogle aftaler, man laver med sig selv. Det øger også éns selvrespekt - og dermed den psykiske stabilitet i en krise-tid. God vind fremover. Venlig hilsen Peter Værum.