Drømmebrevkassen


april 2oo1

Blod, smerter - og vist nogle illusioner ?


    Vedr.: Tydning af drøm.

    ...

    Jeg er en kvinde på 25 år.
    Jeg er under uddannelse, en uddannelse som på nuværende tidspunkt ikke forløber som planlagt ( ikke bestået en afgørende eksamen ). Derudover befinder jeg mig i et parforhold .. - som glimrer ved sit fravær, så at sige. Min partner og jeg lever adskilte liv, med kun ringe mulighed for at ses. Vi har begge store ambitioner og fast indstillet på at realisere os selv.
    Mine intentioner for at få et fælles liv sammen har til tider været store, men uden en villighed fra hans side om at påtage sig sit ansvar for forholdet er udsigterne ikke store. Jeg har gennem nogle år nu, erfaret at han ikke ejer hverken medfølelse eller samvittighed, hvilket har efterladt mig frustreret og til tider dybt ulykkelig.
    ... - al hans tid, hans ambitioner og overskud går til forretning - ting som jeg grundlæggende mener at han skal dele med mig ... - Seperationen er meget nær, en seperation som er nødvendig for mit vedkommende, men som er yderst smertefuld.

      DRØMMEN:

    Det første jeg erindrer, er at jeg står i et badeværelse. Badeværelset er rødt. Jeg står ved den røde vask og tænker på at blod ville være umuligt at opdage. Jeg er i denne situation nøgternt iagttagende, helt afklaret og nærmest kold.
    Den næste situation er følgende :
    Det er aften, mørkt. Jeg går udenfor sammen med en ubestemmelig gruppe. Vi er på vej til et arragement, men vi har endnu ikke hørt fra dem vi skulle mødes med, heriblandt min partner.
    På et tidspunkt efter ser jeg min partner komme løbende, gående hurtigt imod mig. Jeg er lettere irriteret, men snarere overrumplet. Da jeg ser ham, er han iført en frakke,- en kvindefrakke som ligner min egen. Jeg væmmedes ved synet. - Han kommer mig i møde med en umiddelbar glæde, men han er ikke opmærksom, det er som om at han ikke registrerer mig. Han er i forvejen lidt for tynd, men nu ser jeg at hans talje er meget smal, det er væmmeligt, jeg prøver at løsne bæltet; hans skikkelse er anderledes. Jeg spørger til hvor meget frakken har kostet - han svarer mig.
    Senere, da vi alle ankommer til clubben, sætter vi os ned, det er stadig lidt mørkt. Aftenen er ovre.

    Senere næste dag taler jeg med min mor.
    I første omgang virker det som om hun vil mit bedste. Hun siger at de alle hånede mig og nedgjorde mig. De regnede mig ikke for noget som helst. De mennesker var veninder, hans venner og folk jeg kender. Alle som burde være loyale, vendte sig imod mig. Min mor blev nærmest mere og mere fjendtlig overfor mig, nu vendte også hun sig imod mig.
    Hun fortalte mig om en kvinde ved selskabet, en vens kæreste. Jeg havde malet hendes ansigt med en speciel type farve, - ikke makeup. Jeg prøvede at få et pænt resultat, men uden held, uanset hvor meget jeg prøvede ville det ikke blive jævnt. Min mor fortalte mig at hun havde brokket sig over mig, men min mor kunne nu godt se hvorfor resultatet ikke blev godt. Jeg havde netop selv forsøgt mig med farverne uden held. Farverne/malingen kunne bare ikke blive pæn og jævn.

    Senere. Jeg opsøgte min partner uanmeldt. Jeg gik ind. Jeg havde lyst til at skrige, da jeg så dette:
    Jeg så min partner have sex med sin broder. De var ved at blive færdige, jeg hørte dem udstøde udløsningens suk. Lagnet var rødt. De så mig ikke, og jeg vendte mig om for at gå ud. da jeg kom ud så jeg tøj spredt ud på et gulv/jorden. Det lå pænt og var nyt. Jeg havde aldrig set det før. Det var deres - det følte jeg - lidt underligt tøj, meget ungt slet ikke deres stil. Broderens tøj var i lyse blå og grønne farver. Ved siden af lå et stort udbredt rødt tørklæde, der var noget underligt med dette tørklæde, jeg mente at have set det før. Der stod en person ved siden af mig som mente at jeg engang havde givet min partner dette tørklæde.

    Jeg oplevede derefter i drømmen en voldsom smerte. Jeg skreg og faldt sammen i mine ben. Smerten var så overvældende at jeg følte at jeg skulle dø. Alle havde vendt sig imod mig, - jeg var efterladt alene i livet. Alle havde forladt mig.

    En underviser som jeg afskyr kom hen til mig. Jeg var på dette tidspunkt sunket sammen, ikke i stand til at rejse mig. Hen hånede mig. Jeg skreg til ham at han skulle forsvinde og lade mig være i fred, men han ville ikke gå. Han blev bare ved med at spotte mig.
    Det eneste jeg derefter kunne tænke på var at se min farmor, jeg måtte bare komme til hende. Hun var mit eneste håb for overlevelse. Men det var en umulighed, hun var jo død. Frustrationen over at jeg ikke var i stand til at nå hende efterlod mig i en endnu mere miserabel tilstand. Det jeg husker som det mest gennemtrængende var den overvældende smerte, og lyden af mine konstante skrig. Tårene strømmede ned ad mit ansigt og jeg var efterladt i min uendelige sorg og isolation.

    På forhånd mange tak for hjælpen.

    L.

SVAR:

Ja - det er en lang og indviklet drøm, og skulle man yde den retfærdighed skulle vi sidde ansigt til ansigt og opklare mange detaljer i fællesskab.
Det er godt, du skriver indledningsvis om din situation - det hjælper mig noget.
Men jeg må til indledning understrege, at dette er én af de drømme, hvor jeg absolut ikke føler mig sikker på tydningen.


Blod er et stærkt symbol. Det bløder fra sår - for kvinders vedkommende er menstruationsblod jo lidt andet, et stækt symbol for kvindelighed, køn og naturens vilkår.
Men på det sted, hvor du ellers kunne få en tiltrængt renselse (badeværelset) er der så meget rødt, at du ikke kan se, hvor såret du egentlig er (eller hvor meget kvinde du egentlig er ...).
I næste afsnit skal du ud til et arrangement: Der foregår en hel masse i dig - og du skal møde noget nyt. Bl.a. skal du med nye øjne se din partner. Han er ikke som du tror. Vi har jo alle mange projektioner på dem, vi har med at gøre i hverdagen - og vi ser dem sjældent, som de er. Men jeg lægger mærke til, at der flere gange i drømmen dukker det tema op: Jeg tror, du har nogle helt uvirkelige billeder af, hvem han er (han er bl.a. meget mere kvindelig end du aner - måske betyder det, at han også har flere følelser, end større blidhed og modtagelighed eller følsomhed (eller andre "kvindelige egenskaber ...) end du tror. I går helt fejl af hinanden i øjeblikket.
Og du er nødt til at trække nogle projektioner tilbage - d.v.s. erkende, at splinten i din partners øje er af samme psykiske beskaffenhed som bjælken i dit eget. Drømmen gør opmærksom på det med billedet af frakken, han har på, som ligner din egen - og senere tørklædet, som tilhører dig.
Og jeg gætter på, at det mærkelige billede med din partner, der har sex med sin bror, handler om, at på et dybt instinktivt plan blander du nogle ting sammen. Mandligt og kvindeligt. (Husk at dette her sandsynligvis er et billede på noget, der foregår inde i dig ...). Og at denne indstilling sikkert også præger dit eget forhold til sex og lyst. - Samt at det har fysisk indvirkning på din krop; det sårer dig mere, end du i vågen tilstand er opmærksom på. Derfor drømmer du om smerter.
Det er nogle drastiske billeder; men jeg vil ikke gøre mere ud af det, da som nævnt føler mig lidt på usikker grund.

Men hvad med dit eget selvbillede ?
Den kvinde, der skal kigge sig selv i spejlet - det er jo dig. Hvilken rolle spiller din moder i den måde, du vurderer sig selv på? Har hun givet sin datter støtte og naturlig selvtillid - eller har hun hånet og nedgjort dig og givet dig komplekser og utilstrækkelighedsfølelse? Eller måske trang til overdreven perfektion?? - Den faktiske mor tidligere i dit liv har jo haft indflydelse på "Din indre moder" - den indre stemme, der fortæller dig om du er god nok - eller evt. ikke god nok. - Der er mange masker, roller, sminke, tøj - megen udvendighed - i din drøm. Jeg tror, temaet om PERSONA - det billede, vi har af os selv og som vi sender ud til omverdenen - er et vigtigt tema i dit liv lige nu.
Ligesom temaet med selvtillid og følelsen af kvindeligt selvværd.

Det udkast til en løsning på din nuværende krise og smerte, som drømmen antyder i slutningen af det spegede forløb, ..ligger hos din farmor. Hvilken type var hun? Ligesom du har en "indre moder" - som måske er et strengt overjeg - sådan har du vist en positiv, rummelig og varmt accepterende "indre farmor".

Eller hva' ? - Skriv gerne igen.

Venlig hilsen

Peter Værum.


***



Elevator, bryllup, delfiner, Australien, køkken.
En dinosaurus

skal fodres med
pålægschokolade!
Due med en rose.
Gas, bryllup og bevidstløshed.
Håret.
Færge i høj sø.
Hed sex drøm med en fremmed mand.
"Profetiske drømme". Drømmer om at miste barnet på forhånd.
14 år. Forelsket i en fyr, der har en kæreste.
Ung mand i svømmehal.
Kvinde i svømmehal.
Om vand.
2o år. De indre dæmoner. Et kristent menneske og en klassisk SKYGGE-drøm.
Blomster fra ægtemanden.
Fraskilt. Ned i kælderen. Og så ud ..
Roser. 2o år. Kærestesorg. Mormors grav.
Angstanfald. Drøm om død og egen begravelse. Genfødsel.
Forfulgt. Flygter.
8 år. I fly. Om børns drømme.
15 år: Stjerneskud, farmor, farfar.
Bjerget, vejarbejde, slangen og dyrepasseren.
På flugt fra mafiaen.
I en svømmehal med præster.
Ta' livet af lillebror. SKYGGEN.
Pige, der rejser ud af kroppen.
Lig i kælderen. Huset med flere rum.
Asiater skyder. Skyggen!!
Elskov på en hest.
Stjerneskud. Forelskelse. 15 år.
Generelle spørgsmål. Til projektopgave, Greve.
Telefonen ringer.
Stamkunde på barndommens grill. UFO'er.
Tænder. Sammenbidt?
Komme for sent. Rejse hjem. Bagagen..
18 år. Om ikke at prostituere sig.
Grave i haven. Vækst og jordforbindelse.
Klaustrofobi i Tyrkiet.
Freuds personlighedsmodel, uniformeret personale, løver m.v.
Fotografere en tornado ....
Flystyrt. Børn bliver væk
Når man ikke kan huske sine drømme.
****

Artikel af Peter Værum om eventyr og drømme
- ridser i facaden.
mere om drømme.
Et forsøg på at genmmentænke drømmenes fænomen
Mand m. motorcykel og så kører vi bare derud a'.
Tolder. Lang spids m.v. - Henrik N. tolker 5 drømme.
Drøm I om hudorme.
En pige med en indremissionsk baggrund. Drøm om den korsfæstede.
Kattedrøm (J.S.s).
Et kristent menneskes drøm.
Et spørgsmål om drømmes betydning for kristne mennesker.
En drømmetyder, et teater, en mor, en støvsugerslange...
Om padder, slanger - og en kindtand. + opfølgende drøm.
En fyr, der er jaloux.
Overfaldet af hvepse...
Holger skyder løver november -99
Bjarne og Don Juan.
Helligånden ?? november -99
Rejser, vand, Tobias's drøm m.m.
Et møde i badeværelset..
Hus i to etager. Badeværelse + en heks !
I et fremmed land. Russerne er efter mig.
Bilen skal ordnes. Mand m. kniv. Om ANIMUS.
Anne's forslag. A propos Karen Blixen.
D.s drøm om det indre barn.
Ondskabsfuld eks-kæreste.
Uforklarlig rejse i vågen tilstand. Litteratur om "astralrejser".
2o spørgsmål om drømme fra 3 piger, der skriver projektopgave....
8 spørgsmål fra Maria og Hanne Louise.
Nyt syn på barndomhjemmet, hunden må ikke løbe ud.

tilbage til hovedsiden.