Mødet med de indre dæmoner

Hej Peter Værum

Jeg er en ung pige/kvinde på 20 år, som har haft en meget speciel drøm, som måske, kun måske, er af religiøs karakter. Derfor blev jeg noget overrasket, men mest glad da jeg fandt nogle sider som omhandlede drømme, uden alt muligt andet hokus-pokus, (astrologi,tarot osv.) og så ovenikøbet af en kristen. Nå, men nu til min drøm, som på en måde faktisk var et mareridt.

Det starter i en slags kælder, som vistnok fungerer som en slags ungdomsklub e.l. Jeg er der sammen med nogle typer som jeg aldrig i virkeligheden ville være sammen med. Jeg ryger ovenikøbet hash, hvilket jeg heller aldrig ville gøre. På et tidspunkt sker der det, at næsten alle, med undtagelse af en kristen veninde, en dreng (ukendt) og jeg, bliver besat, af onde ånder! Min veninde og jeg begynder at bede, og drengen også, da han er bange, men ikke kristen. Vi beder meget intenst og længe (siger vig bort i Jesu navn, du har ingen magt, Jesus har vundet osv.) På et tidspunkt begynder ånderne at forsøge at distrahere os, men da jeg indser det, opfordrer jeg de andre til at bede endnu mere, da ånderne ser at vi/GUD er ved at vinde, og derfor prøver at stoppe bønnen. Og rimelig kort efter forsvinder de også (tilbage til H.) Men inden si´r "åndelederen" til drengen, "hold fast eller du kommer med os i H."

Trætte, men lettede går vi op derfra, men "drengen" græder. Jeg vil forsøge at trøste ham, ved at holde om ham, men pludselig går han amok, og råber "jeg kan ikke holde det ud!" (eller noget lignende) og vil forsøge at voldtage mig. Jeg skubber ham væk, og råber til Jesus, og minder ham om at han skal huske på hvad "åndelederen" sagde til ham. Han fortryder inderligt og vil gerne frelses, så jeg beder for ham. (Det hjælper) Så følges vi op og kommer ud et sted i Kbh. hvor vi møder én af hans veninder, som han skal fortælle at han har mødt J.K., mens vi venter på bussen. - SLUT !

Er den ikke også overdrevet underlig? Jeg bebrejder dig ikke hvis du ikke kan få noget ud af den, men jeg håber nu alligevel.
Men ihvertfald skal du have tak på forhånd, ikke mindst for dine gode sider...Tak!

Med venlig hilsen Tina

SVAR: Hej Tina !

1) - Om drømmen har religiøs karakter er svært at svare på. For når man er kristen, kommer éns tro tit til at gennemvæve hele éns liv, holdninger, tankegang osv. Og hvor det rent psykiske (som drømme plejer at afspejle) hører op og det religiøse (som jo ud fra den kristne tro også har med vores sjæleliv at gøre) begynder, er svært at sige.

2) - Nej, jeg synes ikke, drømmen er vildt underlig. Det er faktisk en "klassisk" drøm med en problemstilling som mange, mange mennesker lever med. Så jeg mener, at jeg forstår drømmen - og jeg vil godt til indledning understrege, at jeg (modsat i mange andre tolkninger, hvor jeg føler mig på anderledes tynd is ..) mener at vide, hvad jeg taler om. Og jeg taler både som præst og som drømmetyder.

3) - Og jeg er overbevist om, at det er vigtigt, at du - og andre - forstår denne drøm rigtigt.

Så efter disse indledende armfægtninger tager vi fat på tydningen:

Kælderen er jo dit ubevidste - eller som Freud ville sige: underbevidstheden. Du er nede i dit eget ubevidste, som dit jeg ikke identificerer sig med til dagligt. Dér viser drømmen dig sider af dig selv, som du med dit bevidste jeg ikke kender til. Du møder nogle skumle typer, som foretager sig ting, du aldrig bevidst ville gøre. Men der er altså nogle fortrængte sider af dig selv, nogle impulser til at foretage sig ting, som din moral forbyder. Sådan er det med alle. Vi møder disse impulser, disse fremmede sider af os selv i drømme - og meningen er selvfølgelig, at vi skal erkende, at vi har disse mine "pæne" sider, for at vi som mennesker bliver mere ægte - (og bl.a. mindre fordømmende over for andre ...).
Jeg tror, det kan være svært for dig at erkende dette - for drømmen viser dig et billede af dig selv, hvor du ryger hash; det handler selvfølgelig ikke om hashrygning; det vil være en misforståelse at tyde det som om du havde en skjult lyst til at ryge hash. Men hvad er hashrygning? Det er en måde at sløve opmærksomheden, at opnå afslapning ved at dølle bevidstheden ind i ubevidsthedens tåger. Og dit jeg vil måske på dette punkt, hvor drømmen vil have dig til at se klart, gerne forblive ubevidst.
Men efter at drømmen på denne måde har advaret dig om fare for tåget bevidsthed, og manet dig til årvågenhed, kommer det centrale:

Du møder onde ånder.

Der er flere sider i dig - som der er i ethvert menneske. Der er en side af dig, som drømmen skildrer som en kristen pige, en god veninde. Og så er der en side - symboliseret ved drengen - som jeg ud fra drømmens slutning vil gætte på er en mere oprørsk side, eller en mere utilpasset side, men en side som "gerne vil frelses" d.v.s. integreres af din kristne personlighed. Ellers kommer den side til at virke alt for truende, alt for overvældende, når dit jeg bliver konfronteret med denne ubevidste, utilpassede eller oprørske side (det vil virke som "voldtægt"). -
Men nu disse onde ånder.
Det er jo drømmens hovedproblem.
I den kristne tradition er vi vant til at sige: "Vi forsager djævelen og alt hans væsen". - Og naturligvis er det da også det eneste rigtige, der er at sige, når det gælder alle onde kræfter uden for os. Der er mange slags onde, åndelige kræfter rundt omkring os. Og dem vil vi ikke have noget at gøre med. Men - men - anderledes er det med de onde ånder, som vi møder i vore drømme. For det er ikke objektive, onde kræfter, der tilhører den ydre verden. Det er symboler på sider af vores egen psyke. Det tilhører ikke egentlig vores biologi - det er ånder. Og når de fremtræder som onde, er det fordi de står for alt det, som vores jeg betragter som uetisk. De truer vores jeg og vores jeg-opfattelse. De står i modsætning til vort billede af os selv som pæne og renfærdige mennesker.
Vi må erkende, at der er mørke sider i os, som ligger uden vores jegs kontrol. Måske er det dét, som den kristne tradition omtaler som synden. (Når jeg skriver måske, er det fordi, at mange kristne mennesker godt ved, at de er syndere, og er fuldtud bevidste om, at "synden bor i dem" - og her taler vi om psykiske sider af personligheden, som vi ikke kender til. - De optræder "i kælderen" d.v.s. i det ubevidste.
Alt det her er lettest at forstå, hvis man kender noget til C.G. Jungs begreber; Jung taler om SKYGGEN - og din drøm er en klassisk SKYGGE-drøm.
Og det er utroligt vigtigt, at forstå, at når vi konfronteres med SKYGGEN - den "mørke" side af vores jeg, så skal vi ikke "forsage" den. Vi skal acceptere, at den er der. Den skal ikke fortrænges længere. Den skal ses i øjnene (som eventyrenes hovedperson nede i det hule træ (underbevidstheden) ser hundene i øjnene - som prinsessen kysser frøen og helten kalder trolden ved navn. De ubevidste kræfter skal frem i lyset).
Det er så vigtigt, at vi forstår, at vi skal tilgive os selv. Især, når vi begynder at få en fornemmelse af skyggesiderne i os selv. Vi skal forholde os accepterende, som eventyrene lærer os; jeg har skrevet en hel bog om det. Hvor vigtigt det er for et kristent menneske, at det lærer at tilgive sig selv og ikke fordømme SKYGGEN ...
Havde det været ydre dæmoner (uanset om vi nu tror, der "objektivt" findes onde ånder eller ej ..) - ville bøn og besværgelser og "vig bort i Jesu navn" være godt og nyttigt, kort sagt den rette holdning. Men nu er dette en drøm - en symbolsk kortlægning af, hvad der foregår inden i dig - og da er det altså nok ikke så smart, hvis du skyder hele din kristne moral og hele din kristendomsopfattelse ind som et skjold mellem dig og din SKYGGE !
Det er et klassisk problem.
Du kan godt jage skyggerne bort, du kan godt mane de onde ånder tilbage til det ubevidste, hvor de så må leve deres skjulte, fortrængte, liv i underverdenen (H.), d.v.s. de ligger som dynamiske, forstyrrende, kræfter i dit eget ubevidste, hvor de hærger, røver energi og forstyrrer din nattesøvn m.m.
Det vigtigste, som Jesus siger i den del af Biblen, hvor vi har det vigtigste af Hans forkyndelse - nemlig Bjergprædikenen - står i Matth. kap. 7. Det er kun to ord. Men man kan meditere længe over dem:
Dømmer ikke !
Du må ikke kun identificere dig med det gode, med lyset. Så kommer det til at virke som (symbolsk) voldtægt, når du møder de impulsive, utilpassede, måske oprørske sider, der er i dig (drengen).

Drengen skal på i lyset, ikke være i fortrængningens kælder, han skal på en positiv måde være en mandlig side af dig selv der er i balance med det kvindelige (mødet til sidst med veninden).
D.v.s. drømmen leverer et udkast til, at du skal være et helt menneske, et ikke fordømmende, selvaccepterende væsen - sikkert med megen kærlighed i dig over for andre mennesker.

Forstået på den måde, er drømmen en religiøse drøm. Den prøver nemlig at påvirke dine holdninger i gunstig retning - og da du er et kristent menneske, prøver din egen sjæl at påvirke dine religiøse holdninger.

Du er tydeligvis en kvinde i forandring. Det kan man se af, at drømmen indfører bussen som symbol i slutningen af drømmen. Som drømmesymbol er transportmidler (biler, tog, færger, busser osv.) indretninger, der transporterer personer (enkeltvis eller i grupper) fra ét sted til et andet: Fra én position til en anden - på det indre plan, naturligvis. Fra ét ståsted til et andet. D.v.s. de symboliserer ændringer. En gunstig ændring af personligheden. En modning. Et skridt i dét, Jung kalder individuationsprocessen.

Jeg har skrevet så udførligt om din drøm, fordi det som nævnt er en klassisk drøm om en klassisk problemstilling, som mange mennesker kæmper med. Jeg håber, det ikke virker for tungt og svært forståeligt på dig - for det er vigtigt.

Skriv gerne igen.

Venlig hilsen

Peter Værum.