Hej peter værum, jeg har haft en drøm som jeg ikke forstår.
I drømmen følges jeg med min kæreste igennem en idylisk skov; kun løvtræer (jeg synes fyr i større mængder er grimt). Det hele er meget smukt og grønt, og jeg er glad. Jeg snakker ikke rigtig med min kæreste, og jeg er ikke sikker på at hun er fysisk med, jeg har bare en fornemmelse af hende. Jeg kommer frem til et hus og idyllen er for omsluttende; det føles som stilhed før stormen. Huset giver mig konnotationer til Hans og Grethe, men der virker så hyggeligt så jeg går ind. Inde i huset får jeg serveret budding i en dyb tallerken, den er først flydende, og imens den bliver hældt op bliver dens farver (rød og hvid) strukket ud i striber som tegner nogle flotte hvirvler nede i tallerknen, jeg beundrer den pæne budding, før jeg skal til at spise den. men til min stor forbavselse begynder buddingen at mumle hvæsende af mig. Jeg bliver meget skræmt, men jeg vil ikke stille den fra mig af den grund, for det er bare en budding, og den dræber mig sikkert ikke. I øvrigt synes jeg det er ret vildt at den kan lave disse menneskelige lyde. I det hele taget ret uhyggeligt, men for spændende og smukt til at løbe min vej.
Når man lytter kan man ane en vis musikalsk evne fra buddingens side, det lyder lidt som William S. Borroughs vrede stemme blandet sammen med en vis okkult og spirituel måder at tale på. Jeg bliver helt imponeret over at det faktisk lyder fedt. Pludselig slår den over i klukkende og venlig latter-agtig stemme med en glad melodi. Jeg tænker WARW hvor er den sød og utrolig, den skal jeg lære en masse af. jeg er så begejstret at jeg ikke kan lade være med at vise den til en af mine venner, så jeg løber hen til ham. Han synes slet ikke der er noget utroligt ved min nye ven, og hans kærester lader også til at synes at det er en selvfølge.

Dagsrest: Stemningens forløbet, altså den måde stemmningen udvikler sig på, får mig til at tænke på en aften hvor jeg lå i min seng. Jeg havde set nogle afsnit af åndernes magt og havde chattet med ham Garry Bishop ( et trancemedie) over nettet. Jeg var og er stadig meget imponeret over fortællinger om ånder, og kommunikation med højere og lavere energiformer.
Jeg ligger og tænker over hvordan jeg skulle komme i kontakt med noget ikke fysisk, og i min tilstand (lige før jeg skal til at falde i søvn) sker det nærmest af sig selv. Jeg lukker øjnene og forestiller mig at jeg er vægtløs ude i et mørkt tomrum, En sfære af rødt lys skærmer for kontakt med omkringværende eksistenser, så jeg får den røde lyssfære til at sprænges. Alt dette foregår inden i mit eget hovede; men idet dette røde lysskjold splintres, udbryder min kæreste, som ligger ved siden af og sover pludselig klynkende og skræmte lyde. Det løber mig koldt ned af ryggen og jeg tænker FUCK!!! hvad har jeg gjort. Jeg trøster hende, er fascineret men skræmt.
Jeg er meget opsat på at finde ud af om ånder og denne slags "overnaturlige fænomener" kun eksisterer i historier og fjernsynet.
Jeg har fået at vide at man ikke bør lege med disse ting, men et helt andet syn på livet venter på mig hvis det er sandt, så jeg har virkelig svært ved at se hvad jeg skal gøre.
Nå... jeg håber du kan få noget ud af drømmen.

Venlig hilsen Per.

SVAR:

Det er en af de drømme, som jeg føler mig højst usikker på. Det er gætteri gætteri gætteri.
Men her er mit bud:
Nøgleordet er idyl. Du går i en skov, med hjerte-chakra'ets lysegrønne farve. Dvs. vi er i det område af din personlighed, der handler om vækst. Om din natur. Så det er en vigtig drøm. Du går ind i huset. Det handler om SELVET, om at komme hjem, om at blive sig selv.
Og af dagsresten (som jeg ikke forstår så meget af - og som jeg vil afholde mig fra at gøre mig klog på) fremgår det, at du er tilbøjelig til at flirte med det okkulte, og at du måske er lidt af en idealist.
Kunne man måske kalde dig en drømmer ?
Nøglen til tolkningen ligger for mig i ordet idyl.
Huset, hvor alt skulle være så smukt og hyggeligt, forvandler sig til heksens omklamrende, overophedede pandekagehus. - Og hvad får du serveret? Hvad skal du næres af? Noget klistrende, sødt, vammelt budding. En budding, der kan tale, en musikalsk budding. Det er jo absurd. Men den budding rummer garanteret et vigtigt budskab til dig.
Du må være meget ærlig over for dig selv - her. Pinligt selvransagende, når du skal finde denne blævrende buddinge-side i dig selv.
Snakker du for meget om dine idealer?? Har du et helt urealistisk forhold til disse ånder og alt det okkulte, du går op i?? - Jeg ved det slet ikke, men buddingen er da - midt i al sin absurditet - et stærkt malerisk symbol.

Du kan også i din selvransagelse kigge på sætningen fra drømmen:

"Jeg snakker ikke rigtig med min kæreste, og jeg er ikke sikker på at hun er fysisk med"...

Mit gæt er, at du er tilbøjelig til at idyllisere for meget, du flipper ud i dine ånder - - og du kan hente hjælp i, at du har en pige fysisk ved din side, hun har forhåbentlig begge ben på jorden. Snak ordentligt med hende.
Som understreget flere gange, kun et gæt gæt gæt.

Skriv gerne igen.

Venlig hilsen

Peter Værum.